Agedrupgaards Reniro DWB er et af adskillige hingsteføl, der er erhvervet på Dansk Varmblods følauktioner i 2017 og nu udtaget til hingstekåring i Herning 2020. Denne Revolution-søn blev solgt til Luxemborg
Det er danske Jens Thorsen fra Gestüt Pallerhaf i Luxemborg, der købte Agedrupgaards Reniro DWB på Nordic International Sales, hvor han faldt for det tiltalende hingsteføl af en meget stærk præstationshoppestamme og efter den lovende unghingst Revolution, der sidenhen var har vundet både guld og sølv ved VM for ungheste.
På morsiden har Agedrupgaards Reniro DWB, der er opdrættet af Louise Lynge og Simon Lorenzen, et bagkatalog, der kan få de fleste til at spærre øjnene op. Det er en hoppestamme, der ligger bag højtkårede hopper og i endnu højere grad bag dressurheste i særklasse.
Således er tipoldemoderen Virginia mor til medaljetager ved EM, WEG og OL i dressur, Mistral Højris, samt to A-heste og to B-heste i dressur. Oldemoderen, sølvmedaljehoppen Kassionpeia Højris, er mor til en S-hest, en A-hest og intet mindre end fem B-heste i dressur. Mormoderen, Rohtana Højris, er mor til en A- og en B-hest i dressur.
Agedrupgaards Reniro DWB trænes af Blue Hors, der fremstiller hingsten til kåring for Gestüt Pallerhaff.