< Tilbage

Guldvindere på stortalenter i clinic07-03-2023 - 16:32

VM-guldholdet tager os med på en spændende rejse, når de viser deres kommende stjerner for publikum i Jyske Bank Boxen onsdag den 8. marts under en forrygende clinic: Uddannelse af de næste verdensmestre

Det er godt et halvt år siden et tusindtal begejstrede tilskuere jublede over VM-guldmedaljen til de danske dressurryttere under ECCO FEI World Championships 2022 i Herning. Nu er de fire guldvindere sammen igen, og tilbage i Herning til Dansk Varmblods Hingstekåring, hvor de onsdag den 8. marts er sammen om en forrygende clinic inde i Jyske Bank Boxen med temaet: Uddannelse af de næste verdensmestre.

Som titlen lægger op til er det heste fra den næste generation vi får at se. Rytterne vil fortælle publikum, hvordan de træner, hvad de lægger vægt på i træningen, og stille spørgsmål til hinanden og svare på spørgsmål fra publikum.

Det er Carina Cassøe Krüth som åbner aftenens clinic kl. 20.00, hvor hun fortæller publikum om den korrekte uddannelse af heste, og de problematikker,man løber ind i undervejs i hestens uddannelse.

”Hvis alle heste var bygget perfekt, og gjorde alt efter bogen, og gjorde det, som rytteren beder om, så var det let nok,” fortæller Carina Cassøe Krüth, men sådan er virkeligheden ikke. Rytterne vil holde sig til den klassiske træningsskala, og fortælle publikum, hvad de gør, når der kommer bump på vejen og, hvordan de kommer tilbage på sporet igen. Carina håber på en god dialog med sine landsholdskolleger og med publikum i Boxen.

”Vi tager også emner op, som ikke lige relatere sig til den hest vi sidder på,” fortæller hun.

De heste publikum kan glæde sig til at se er:

Carina Cassøe Krüth viser to hingste først den 7-årige Movie Star e. Morricone I ejet af Siri Evjemo-Nysveen, hingsten bliver fremstillet til kåring i Herning og 4-årige Svalegårds Hot Driver e. Hesselhøj Donkey Boy opdrættet og ejet af Else Marie og Jens Chr. Krabbe. Hot Driver fremstilles til endelig kåring efter han vandt materialprøven i efteråret.

Cathrine Laudrup-Dufour har lånt den 5-årige tidligere fløjhingst i Dansk Varmblod Be Sure e. Benicio ejet af Helgstrand Dressage. Hingsten var den mest benyttede avlshingst i Dansk Varmblod i 2022.

Nanna Skodborg Merrald kommer med Blue Hors Monte Carlo e. Glock’s Dream Boy ejet af Blue Hors. Hingsten er 6 år og var i 2021 den mest benyttede avlshingst i Dansk Varmblod.

Daniel Bachmann Andersen kommer på en hoppe, den 9-årige Tailormade Temptation-datter Tilda MT, der konkurrere på st. georg-niveau.

 

Stil endelig spørgsmål

Det er Charlotte Mogensen fra Horse2Rider, som samler trådene i aftenens løb, og hun opfordrer til, at publikum byder ind med spørgsmål til rytterne undervejs. Der vil være DV-hjælpere på tilskuerpladserne med håndholdte mikrofoner.

Rytterne er på banen to ad gangen, og de vil supplere hinanden med informationer, og spørgsmål til, hvordan deres kolleger vælger at løse evt. udfordringer undervejs.

Clinic’en starter kl. 20.00 i Boxen – ca. en time senere bliver der et kvarters pause, og så er det Nanna og Daniel, der rider på banen frem mod afslutningen ved 22-tiden.

 

< Tilbage

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her