Under temaet A SKY FULL OF STARS byder vi jer alle velkomne til årets gallashow, hvor I blandt andet kan glæde jer til at se Marie Desodt optræde i frihedsdressur med sine ponyer og den store Appoloosa-hest Talisman
Hvert år lægger vi os i selen for at stable et brag af et gallashow på benene, og i år er ingen undtagelse. Under temaet A SKY FULL OF STARS har vi sammensat ét spændende show med mange højdepunkter.
Et af højdepunkterne bliver med al sandsynlighed Marie Desodt, der kommer til Herning med sine søde og veldresserede ponyer og den store Appaloosa-hest Talisman. Det velsammensatte team vil vise flotte kunster og smuk frihedsdressur, og den franske kvinde vil formidle det fantastiske sammenspil mellem sig selv og sine heste. I kan glæde jer til det ene flotte moment efter det andet.
Marie Desodt har optrædt ved mange store begivenheder i Europa, og nu er turen kommer til Dansk Varmblods Hingstekåring, hvor hun uden tvivl vil gøre sit for at lave et fantastisk show til ære for publikum ved både fredagens og lørdagens gallashow.
Vi glæder os meget til at se Marie Desodt i aktion, og vi glæder os til at byde jer alle velkomne i Jyske Bank Boxen under gallashowet både fredag og lørdag aften.
Bestil dine billetter her.