< Tilbage

Glad avler af årets vinder af unghestechampionatet12-03-2022 - 17:46

Line Thomey er avleren af Egelunds Babette, og for hende var det en glædelig overraskelse at stå med årets bedste 5-års

Det er altid dejligt at blive positivt overrasket. Egelunds Babette e. Balou/Cajus gik egnethedstesten med Lines kun 14-årige datter Laura Thomey – fordi det slet ikke var planen, at Babette skulle til Herning – og der sluttede Babette som 1. reserve. Men at komme helt derfra og så rent faktisk at stå som vinder af Dansk Hesteforsikring Unghestechampionat, den havde Line ikke set komme! Som Line selv siger: ”Jeg vidste godt at Babette var god. Men jeg vidste ikke, at hun var så god. Det også derfor, at det blev Laura, der tog Babette med til egnethedstesten: ”Det er min plan at Laura skal overtage Babette på sigt, hvorfor hun ikke er til salg. Det bliver nok ikke som juniorhest, men nærmere når Laura er blevet youngrider.”


Avler med hjertet
Line Thomey har altid avlet med hjertet. Derfor har hun brugt de hingste, hun godt kunne lide samtidig med at hun foretrækker at støtte de danske hingsteholdere. Line har godt kunne lide de heste, som stod hos Stald Cajus, hvorfor at hun primært har brugt deres hingste. Hvis man kigger tilbage i tredje led på Babette, kan man se at det er Heartbeat, som Stald Cajus også ejede for år tilbage.

Babette er Lines fjerde generation, og heldigvis er Babettes mor stadig i stalden. ”Jeg har overvejet om man skulle trække et føl på Babette via embryotransfer, men den beslutning har jeg ikke truffet endnu. Heldigvis har jeg stadig Babettes mor hjemme i stalden, og hun skal ifoles i år, og jeg har naturligvis et godt øje til om jeg skulle bruge Balou igen i år.”


Tredje gang med en unghest udtaget til unghestechampionatet
Babette er Lines tredje afkom, som hun har haft kvalificeret til ungehestechampionatet, men det er den første, som Line har synes var klar til at komme med. Faktisk var det slet ikke Lines beslutning: ”Det var Maria, som sagde at hun var klar. Hun er så cool i hovedet og omkring omgivelserne, og derfor mente Maria at det kunne hun sagtens klare”.

Det er kun 6 uger siden, at Maria Bjørnkjær Asferg der var så heldig at få Babette i stalden. For Line er der en ganske særlig grund til, at valget faldt netop på Maria: ”Jeg har fulgt Maria i mange år, mens hun arbejdede hos Stutteri Ask. Jeg synes at hun er absolut den bedste herhjemme til at uddanne ungheste, så da hun gik selvstændig, vidste jeg, at det var der Babette skulle hen. På kun 6 uger er det lykkedes Maria at vende et 7-tal i ridelighed fra egnethedstesten til 9,5 til finalen i unghestechampionatet. Det er den slags, hun bare er god til – og hun gør det på hestens præmisser.”

”Babette er så positiv og glad en hest, og hun synes bare det er sjovt. Hun har den helt rigtige indstilling, hun er samarbejdsvillig og så har hun en vanvittig god galop. Der er ikke længere tvivl, at hun har det der skal til, for at gå de store klasser – men om hun kommer helt derop, det må tiden vise.” afslutter Line.

< Tilbage

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her